Søndag den 29. juni afholdt alle aktivgrupper for Korthaaret Hønsehund på Sjælland og øerne – traditionen tro - fælles familiedag med en lang række aktiviteter. Arrangementet blev i år gennemført i tæt samarbejde med DJ Køge Herfølge Jagtforening. Jagtforeningen havde villigt stillet klubhus og baner til rådighed for gennemførsel af arrangementet.
En gruppe hjælpere startede dagen allerede kl. 6.30 med opsætning af baner, telte m.v. heldigvis var det besværet værd. Specielt arbejdet med teltene viste sig at være en god investering – da dagen startede med sol og endte med regn !!!
Opmærksomheden var primært rettet mod de 2 anerkendte prøver – ræveslæb og apporteringsprøven, men der var også andre konkurrencer med udfordringer såvel for den øvede som uøvede hund/føre. Der var i alt 38 tilmeldte hunde til apporteringsprøven og 8 hunde til Ræveslæb. Til den uofficielle eksteriørbedømmelse deltog 22 hunde – lad os håbe at dette også betyder, at flere begynder at stille til de officielle udstillinger.
Ved siden af alle konkurrencerne var der rigelig tid til social snak, hunde-pral og udveksling af ”sandfærdige ” historier. Specielt til frokosten, hvor jagtforeningen havde sørget for mad efter princippet – rigeligt og godt - fandt folk sammen på tværs af familier og grupper.
I apporteringsprøven var konkurrencen tæt – og 6 hunde gik videre til matchning med maksimumpoint.
Michael Gustavsen fra Aktivgruppen København med Anis blev en suveræn vinder – med en tid på under 40 sekunder til at hente de to duer. De fire bedst placerede repræsenterer Korthaar Klubben ved racedysten den 27. juli.
Slutresultatet blev:
Ræveslæbet viste sig at være en hård nød at knække – vinderen her blev Mogens Hartmann.
De øvrige konkurrencer med eksteriørbedømmelse af hundene, apportering af dummy, kanin eller ræv trak mange deltagere. Specielt var det skønt at se, at flere børn fik lejlighed til at vise, at de også kan stille med hunden.
Vi er mange, som allerede nu ser frem til en hyggelig familiedag igen næste år. Forhåbentligt vil endnu flere deltage – og være med til at hædre princippet – ”Selv en god jagthund tager ikke skade af at blive brugt til konkurrence og træning !!!”