Jagtdag for nye medlemmer 2013         fotoserie af Mona Madsen


Her er en kort "beretning" fra jagtdagen for nye medlemmer hos Karl Georg, den 22. september 2013.

Søndag 22/9 blev der afholdt en agerhønsejagt for nye medlemmer hos Karl Georg Kristensen, Hals.

Dagen startede med rundstykker og kaffe og Karl Georg gav en kort instruktion om, hvad der skulle foregå i løbet af dagen. Herefter kørte vi i marken. For nogle var det noget helt nyt at gå på jagt med stående hund. Karl Georg delte godt ud ad sine store erfaringer med jagtformen. Efter 3 timer i marken var der middag med stegt flæsk og
persille sovs. Men det er svært at komme i gang efter sådan en omgang, men ud skulle vi. Alle hunde var for fugle op til flere gange i løbet ad dagen. Dagen sluttede af med kaffe og lagkage.

En stor tak til Karl Georg og Marian for en for en dejlig dag, ikke mindst til Marian for hendes fantastiske lagkage! Tak til skytter og Mona for billede og cd-rom, der blev sendt til deltagerne.

KHK havde inviteret 10 nye medlemmer og fik kun tilbagemelding fra tre. På dagen skulle der komme syv deltagere, men en blev væk ude at melde afbud! Det er ikke godt nok. Der er lagt mange kræfter og penge i sådan en dag, hvor servicen er helt i top, hvor går man hen og får sådan en dag! De der ikke mødte op, er ikke klar over, hvad de gik glip af! Det er derfor tvivlsom, om arrangementet vil blive afholdt mere.

Deltagerne må meget gerne skrive ind om, hvordan de har oplevet dagen, selvom det er et stykke tid siden.

Villy Andersen


Hej
Vi var så heldige at være til jagt ved Karl Georg (Halsbonden) i september. Vi vil bare skrive, at det var et super godt arrangement. Karl Georg havde tilrettelagt en rigtig god dag, hvor der blev taget hensyn til, hvor erfaren vi alle var med vores hunde. Udover de forskellige "jagter" med gode tilbagemeldinger, så blev der også disket op med både stor morgenbuffet, stegt flæsk og eftermiddagskaffe. Så vi kørte fra Hals både godt trætte af den megen friske luft, men også godt forspiste. Så dem der skal deltage næste år, de har rigtig meget at glæde sig til.

Mange hilsner
Gitte Christensen