DANSK JAGTHUNDE UDVALG
Dommerudvalget
FJD’s specialklubber
v/ respektive formænd
10. februar 2016
Vedr.: prædikatet/kategorien IFF – Ikke for fugl
Dommerudvalget har fra markprøvedommernes ERFA-grupper modtaget feedback på spørgsmålet om prædikatet/kategorien ”Ikke for fugl” ’s anvendelse og betydning. Et flertal af de kontinentale ERFA-grupper ønsker prædikatet/kategorien fjernet fra Fælles Markprøve Regler (FMR).
I FMR § 11 stk. 1 står: En hund, der ikke har haft chance for fugl, og hvis præstation i øvrigt har berettiget den til en 1. præmie, tildeles betegnelsen ”ikke for fugl”.
I FMR under ” Dansk Jagthunde Udvalgs retningslinier for afvikling og bedømmelse af vinderprø-ver for kontinentale og engelske racer” står der under 3. Kategorier: IFF En fejlfri hund uden chance til fugl og hvis præstation i øvrigt har berettiget den til en 1. præmie i ÅK/BK.
På DJU’s bestyrelsesmøde den 3. februar 2016 blev det besluttet at sende spørgsmålet til høring i FJD’s specialklubber, så hundeførerne på klubbernes medlemsmøder og generalforsamlinger får lejlighed til at give deres mening til kende om, hvorvidt prædikatet/betegnelsen ”Ikke for fugl” skal udgå af FMR under § 11 stk. 1. gældende for ungdoms-, åben- og brugsklasse. Ligeledes ønskes ta-get stilling til, om betegnelsen skal udgå af kategorierne i vinderklasser med deraf følgende konse-kvens for videre afprøvning.
DJU vil på basis af de høringssvar, der indgår, tage stilling til evt. ændringer af FMR på disse to punkter.
Med venlig hilsen
På Dommerudvalgets vegne
Ove Nissen Nielsen
Formand
Siden opdateret: 14-02-2016 21:11