Familiedag i Korthaarklubben                                                    Indbydelse

Vinderen af trillebør konkurrencen

 

pølser på grillen til frokost

 

Korthaarklubbens familiedag blev afholdt lørdag den 21/7-2018 med hovedkvarter på Spjarupgård. Der deltog mange mennesker 40-50 stykker vil jeg tro, og der var rigtig mange nye ansigter imellem, det var dejligt at se. Vejret var forrygende, sol fra vi kom og hele dagen.

Vi startede med fælles morgenbord, og det gav en god stemning fra morgenstunden. Derefter kørte vi ud til en jagthytte i det dejligste terræn, med et vandhul som hundene kunne boltre sig i.

Først skulle den anerkendte ræveslæbsprøve og apporteringsprøve afvikles, derefter begyndte løjerne hvor alle kunne deltage, uanset om du havde en hvalp - begynder eller øvet hund.

For de lidt øvede var der apportering af 2 dummyer i lige linie i en afstand på 50 og 75 meter. Der var en due der blev kastet op i luften med snor i, når den så landede blev den trukket i 90 grader. Det skulle simulere et stykke vildt der var blevet anskudt, og derefter løbet. Der var også en dummy kastet over på en ø og hundene skulle så svøme over og hente den oppe på øen. Der var en fasan og en due lagt ud til et læhegn men ikke ret langt inde, de fleste hunde løb alt for langt ind, for det var de jo vant til :-) Der var også apportering af 5 stykker vildt lagt i en lige linie ud, i rækkefølgen: ræv, sneppe, kanin, fasan, due, således at duen var længst væk og ræven nærmest.

De unge hunde kunne jo prøve kræfter med øvelserne, eller prøve at have vildt i munden, eller pjaske i vandet.

Midt på dagen blev der grillet pølser.

Sidste diciplin var trillebør kørsel. Hunden op i trillebøren, og så se hvem der kunne køre længst, og dem der kom ud omkring pinden og hjem igen, så var det tiden der talte. Mange nåede næsten ikke afsted, før hunden var hoppet af, men nogen fuldførte og enkelte løb endda, en enkelt både ud og hjem.

Nu blev der pakket sammen og vi kørte tilbage til Spjarupgård. Kl var blevet mange, så efter dejlig kaffe og kage, blev der uddelt præmier/diplomer for de anerkendte prøver, samt sponsorpræmier til vinderne af 'for sjov øvelserne'.

Herefter var det tid til spisning, og festudvalget diskede op med den dejligste mørbradret, med ris / kartofler til, og der kunne købes drikkevarer til særdeles rimelige priser. Efter middagen hyggede vi videre, en del var kørt hjem, men ca en ti stykker overnattede i hytterne og lejlighederne, for nogle blev der snakket hund til langt ud på natten.

I løbet af aftenen var der amerikansk lotteri, og der blev solgt 100 lodder, og hold da op der var mange sponsorpræmier. Nok næsten en præmie for hvert andet lod. Et enkelt bord tog sig af rigtig mange af præmierne, og til sidst blev de helt flove ved at række loddet i vejret, når deres nummer var trukket ud.

TAK til alle der gave sponsorpræmier, det var dejlige ting vi fik med hjem.

Hytterne lå med den flotteste udsigt over Randbøldal.

Efter morgenmad, blev der pakket sammen og en fantastisk god familiedag var ovre - STORT TAK TIL UDVALGET - vi kommer igen næste gang.

 

Her er en billedserie fra dagen, hvor alle havde givet lov til at billederne blev offentliggjort i henhold til GDPR loven.

 

Fotoserie Birte Johansen

 

 

Jeg har sendt et link til dig med mine billeder fra dagen, og her kommer så resultaterne:

Anerkendte prøver (kun korthår):

Ræveslæb:
Sydvestjyden's I. Kansa - IB
Sydvestjyden's Indie - B, 4 p

Apporteringsprøve:
Ghia - B, 30 p
Petermann's P-Lasse - B, 28 p
Gizmo - B, 29 p
Søborggård's Isa - IB


For sjov konkurrencer:

Dummy på øen:
1: Jannie/Hansi - 30sek
2: Jacob/Cato - 33 sek
3: Freddy/Panter - 34 sek

Dirigering:
1: Andreas/Gordon - 1m11sek
2: Mona/Urban - 2m1sek
3: Birte/Cinne - 2m1sek

2 fugle i skov:
1: Andreas/Gordon - 37 sek
2: Jacob/Cato - 39 sek
3: Mona/Urban - 1m3sek

5 forskellige emner:
1: Freddy/Panter - 1m58sek
2: Andreas/Gordon - 2m2sek
3: Jacob/Cato - 2m27sek

Trillebørkørsel:
1: Thomas/Gizmo - 20 sek
2: Freddy/Panter - 31 sek
3: Bjarne/Isa - 35 sek

Mvh.
Laila








Fotoserie Laila Bilberg