Korthårklubbens
hovedprøve ved Give 2006.
Mødested: Filskov Sognegård, Sognegårdsvej
7, Filskov, 7200 Grindsted, tlf. 75348130
Prøven afholdes lørdag 8. og søndag 9. april
2006.
Prøveleder:
Tilmelding med
gebyr skal være prøvelederen i hænde senest
mandag den 20. marts 2006.
Bemærk: Unghunde
skal være 10 mdr. og må være til og med 24 mdr. Gebyr er kr. 300,- for såvel
unghunde, åben- og vinderklasse.
Lørdag er
forbeholdt afprøvning af unghunde og åben klasse hunde.
Søndag gælder det
vinderklasse, der vil blive afviklet som 2 sideordnede prøver, hvis antallet af
tilmeldte hunde opfylder kravene. Hunde der lørdagen, kvalificerer sig til
vinderklasse, får også mulighed for at deltage heri om søndagen, hvis det
ønskes.
Tilmeldingsblanket
har været indsat i bladet Jagthunden, men kan rekvireres hos prøvelederen. Husk: Resultatbog for unghunde og
åbenklasse hunde skal afleveres om morgenen. For deltagelse i vinderklasse
kræves 2 gange 1. pr. i åben klasse/brugsprøve/fuld-
brugsprøve, samt
bestået slæb- og apporteringsprøve i 2004-2005 eller 2 gange i alt med mindst 1
års mellemrum. 1 af disse kan erstattes med bestået udvidet apporteringsprøve.
Mødested og tid:
Filskov Sognegård kl. 8.00. Mød i god tid og henvend dig ved indkørsel til Sognegården
for at få oplyst, hvor du skal parkere.
Vi samles som
sædvanlig lørdag aften kl. 18.30 på Filskov Sognegård til festmiddagen.
Herunder uddeling af præmier og pokaler. Middag à kr. 110,00 kan bestilles på
tilmeldingsblanketten eller senest lørdag morgen.
Morgenkaffe kan
købes begge dage fra kl. 7.00. Frokost i terrænet lørdag, hvortil madpakker à
kr. 45,00 kan bestilles på anmeldelsesblanketten. Skal afhentes og betales ved
betjeningen om morgenen.
HUSK!!! Spisebilletter à kr. 110,00 til festmiddagen lørdag aften, skal købes om morgenen ved
bordet hvor stambøger/resultatbøger afleveres. Det gælder så vidt muligt også
for dem der har forudbestilt på tilmeldingsblanketten.
Vinderklasse søndag
starter præcis kl. 8.00. Frokost på Sognegården kl. 12.00. Der kan købes Dansk
Bøf à kr. 65,00. Bestilles om morgenen. Madpakker må medbringes, men
drikkevarer skal købes.
Afslutning kl. ca.
16.00 på Filskov Sognegård.
Værten på Filskov
Sognegård stiller vaske- og omklædningsrum til rådighed lørdag før festmiddagen.
Angående
overnatningsmuligheder kan bl. a. henvises til
følgende: Filskov Kro 75348111, Sdr. Omme Kro
75341700, Diagonalkroen Give 75735544, Billund
Vandrehjem 75332777, Billund Kro 75332633, Grindsted Campingplads 75321751.
Vi håber at alle,
såvel hundeførere som dommere vil bidrage til, at vi får en god prøve, ligeledes
forventer vi stor tilslutning til festmiddagen lørdag aften.
Vel mødt.
Niels Erik Kromann.
Prøveleder
Dommerliste Giveprøven
2006:
Lørdag:
Knud Roslin, Poul
Erik Jacobsen, Bjarne Axelsen, Hans Jørgen Mogensen, Ingvardt Jensen,
Søndag:
Vinderklasse A:
Erling Pedersen (ordførende), Knud Roslin, Knud Hansen
Vinderklasse B:
Arne Nielsen (ordførende), Kaj Olsen, Ingvardt Jensen
Der tages forbehold
for dommerændringer.