FJD-udstilling i Vissenbjerg søndag den 10. juni 2007.

 

FJD afholder sin sædvanlige årlige udstilling for stående jagthunde i Vissenbjerg søndag den 10. juni 2007 omkring Vissenbjerg Hallerne, Idrætsvej, 5792 Vissenbjerg. Udstillingen åbner kl. 9.00.

 

Ny tilmeldingsfrist

Mange har givet udtryk for at tilmeldingsfristen har været for lang, hvorfor FJD-udstillingskomitéen i år igen yderligere har afkortet tilmeldingsfristen for tilmelding til kun at være 3 uger før udstillingen.

Tilmeldingsfristen er lørdag den 19. maj 2007. Tilmeldinger modtaget efter denne dato vil blive afvist.

 

Der kan anmeldes i følgende klasser:

Hvalpeklasse 6 – 9 mdr. – kr. 185,- (ingen rabat)

Unghundeklasse 9 – 18 mdr. – kr. 290,-

Åben klasse - over 15 mdr. – kr. 290,-

Brugshundeklasse – over 15 mdr. – kr. 290,-

Championklasse – over 15 mdr. – kr. 290,-

Opdræts- og Avlsklasse - gratis

Udstiller ejeren flere hunde i ovenstående klasser – da efterfølgende regler:

1. hund – kr. 290,-

2. hund – kr. 255,-

3. hund og efterfølgende med samme ejer – kr. 215,-

 

Anmeldelsesblanketten og gebyr fremsendes med posten til: MARRIT STÆRKÆR, HOVEDVEJEN 263, 5580  NR. AABY. TLF. 64 42 22 73 (hvis du har spørgsmål).

BEMÆRK gebyr fremsendes enten på check eller postanvisning. Der kan IKKE betales via homebanking.

Anmeldelsesblanketterne skal være Marrit Stærkær i hænde SENEST lørdag den 19. maj 2007 med posten. Anmeldelsesblanketter modtaget efter denne dato medtages ikke.

Udenlandske udstillere bedes kontakte Marrit Stærkær vedr. anmeldelsesgebyr.

Udenlandske udstillere skal sende kopi af stambog og evt. Brugshundecertifikat sammen med tilmelding.

HUSK at kontrollere at den adresse, som der står på/i stambogen er den samme adresse, som hvor du bor nu. BEMÆRK der vil i år hverken blive sendt kvittering, praktiske oplysninger eller nummerskilt tilbage. Nummerskilte udleveres i de respektive racers ringe på udstillingsdagen.

Resultatbog SKAL medbringes på udstillingsdagen og afleveres i de respektive ringe for påtegning af udstillingsresultat.

Hvis du ikke har en resultatbog allerede, kan du finde annoncen andetsteds i Jagthunden for bestilling af denne bog.

På alle hunde skal medbringes vaccinationsattest. Hunden skal være vaccineret ifølge vanlige fastsatte regler for hundes tilstedeværelse på prøve- og udstillingsarealer.

De nærmere regler/veterinærebestemmelser kan læses på www.dansk-kennel-klub.dk/629

 

Gratis adgang til udstillingen for alle

Klubberne bestemmer selv, hvornår de ønsker at gå i gang med bedømmelserne. Såfremt din specialklub ønsker at starte senere end det officielle åbningstidspunkt, vil du høre nærmere fra denne.

Alle udstillere må forlade udstillingsarealet, når racen er færdigbedømt og arbejdet med stambøger/resultatbøger m.v. er tilendebragt. Bøgerne udleveres samlet. Du er selv ansvarlig for at få din stambog/resultatbog med hjem. Udstillingskomitéen påtager sig intet ansvar for glemte bøger.

Skulle du alligevel have glemt at få ovenstående med hjem, kontakt da din kasserer i specialklubben.

Også i år vil der være oprettet stande med foderfirmaer. Selvfølgelig vil du også kunne finde den samlede bestyrelse for FJD på banen denne dag. Besøg standene og få en snak med repræsentanterne.

 

Praktiske oplysninger

Anmeldelsesblanket findes i Jagthunden. Bemærk, at det skal være den sidst udkomne anmeldelsesblanket. Kopier af denne må gerne bruges, så har du flere hunde, så husk evt. at kopiere blanketten før du begynder at udfylde dem.

Bestilling af spisebilletter: Betaling for spisebilletter sendes sammen med tilmelding. Kuvertpris er kr. 120,- incl. 2 genstande.

Det er muligt at købe pølser o.lign. samt drikkelse på pladsen eller cafeteriaet.

 

Der må ikke foregå nogen form for salg af hundeartikler og -foder, samt mad- og drikkevarer udover de af udstillingskomitéen godkendte stande. Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning fra udstillingsområdet. Dog må specialklubberne gerne sælge af klubbens egen merchandise materialer.

 

Udstillingen åbner kl. 9.00. Der vil være adgang fra kl. 8.00.

Udstillere bærer selv ansvaret for, at hundene er rettidigt i bedømmelsesringene og udstiller i øvrigt på egen risici.

Vel mødt til forhåbentlig rigtige mange udstillere og gæster søndag den 10. juni 2007.

 

Øvrige informationer

Når I nu er på Fyn, har I samtidig muligheden at besøge andre seværdigheder, som f.eks. Terrariet i Vissenbjerg og Odense Zoo. Odense Zoo ligger ca. 20 minutters kørsel fra Vissenbjerg. Du kan besøge den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus.

 

STORT AMERIKANSK LOTTERI

Som noget nyt vil der i år blive afholdt amerikansk lotteri på udstillingen.

Der vil i løbet af formiddagen blive udloddet flotte præmier på de fremmødte katalog numre. 

1.     Komplet sæt jagttøj fra Vildmarks/Jahti 
2.     Et gavekort fra Hunters Univers / værdi 800,-kr 
3.     Jagtjakke fra Michaels Jagt og Fiskeri i Svendborg 
4.     Rygsæk med glas, bestik mm. fra Jagtgården i Ringe / OUTDOOR FYN 
5.     Kasse med alt godt til hunden fra SH Jagt og Fiskeri i Tommerup

På udstillingskomitéens vegne

Mogens Bechsgaard

 

Dommerliste:

 

Korthaarklubben

Hanner: Svend Otto Hansen

Tæver: Flemming Konnerup

 

Dansk Breton Klub

Alle: Povl Valdemar Nielsen

 

Dansk Gordon Setter Klub

Alle: Marianne Weichenfeld

 

Dansk Irsk Setter Klub

Alle: Erik Petersen

 

Dansk Münsterländer Klub

Alle: Kaj Hansen

 

Dansk Pointer Klub

Alle: H.P. Clausen

 

Dansk Ruhår Klub

Alle hanner + BIR: Ivar Tang

Alle tæver: Knud V. Jensen

 

Dansk Weimaraner Klub

Alle: Jens O. Pedersen

 

Dansk Vizsla Klub

Alle: Annette Vieler

 

Drentsche Patrijshond Klub

Alle: J. Smits (NL)

 

Engelsk Setter Klub:

Alle: Ole Simonsen

 

Klubben for Gamle Danske Hønsehunde

Alle: Poul Ørnemark

 

Langhårsklubben

Alle: Karin Høy