Korthaarklubbens hovedprøve ved Give 2011.

Prøven afholdes lørdag 2. og søndag 3. april 2011.
Mødested: Filskov Sognegård, Sognegårdsvej 7, Filskov, 7200 Grindsted. Tlf.75348130

Prøveleder: Kristian Møberg, Højgårdvej 8, 7323 Give. Tlf. 75732467 / 22905268

Lørdag er forbeholdt afprøvning af unghunde og åben klasse hunde.
Søndag gælder det international vinderklasse, der vil blive afviklet som 2 sideordnede prøver, hvis antallet af tilmeldte hunde opfylder kravene. Hunde fra om lørdagen, der kvalificerer sig til international vinderklasse, får også mulighed for at deltage.

Sponsor Kromix


Mødested og tid: Filskov Sognegård kl. 8.00. Mød i god tid og henvend dig i teltet ved indkørslen til Sognegården for at få oplyst, hvor du skal parkere.

Morgenkaffen kan købes begge dage fra kl. 7.00. Frokost i terrænet lørdag, hvortil madpakker à kr. 50,00 kan bestilles på anmeldelsesblanketten. Skal afhentes og betales ved betjeningen om morgenen.

Vi samles som sædvanlig lørdag aften kl. 18.30 på Filskov Sognegård til festmiddagen. Herunder uddeling af præmier og pokaler. Middagen koster i år kun kr. 25,00, da klubben giver et tilskud til middagen. Bestillingen må gerne påføres anmeldelsesblanketten.

HUSK!!! Spisebilletter til festmiddagen lørdag aften skal afhentes om morgenen ved betjeningen. Det gælder alle, også for dem, der har forudbestilt på anmeldelsesblanketten.

International vinderklasse søndag starter præcis kl. 8.00. Frokost på Sognegården kl. 12.00. Der kan købes Dansk Bøf à kr. 75,00 kr. Bestilles om morgenen. Madpakker må medbringes, men drikkevarer skal købes.

Afslutning kl. ca. 16.00 på Filskov Sognegård.

Anmeldelse med gebyr skal være prøvelederen i hænde senest mandag den 14. marts 2011. Anmeldelsen må gerne sendes på mail til give@korthaarklubben.dk
Bemærk: Unghunde skal være 10 mdr. og må være til og med 24 mdr. Gebyr er kr. 350,00 for såvel unghunde, åben- og international vinderklasse. Bemærk: Det er muligt at stille i åben klasse uanset hvor mange 1.præmier hunden tidligere har opnået i denne klasse.

Betalingen skal følge anmeldelsesblanketten på check, eller indsættes på reg. nr. 7622 kontonr. 0001258395. Ved bankoverførsel skal der skrives sammen navn, som der står på anmeldelsesblanketten.

Anmeldelsesblanket har været indsat i bladet Jagthunden, men kan rekvireres hos prøvelederen , eller hentes ved at klikke her (word - skrivbar) eller her (pdf - ikke skrivbar). Husk: stambog/resultatbog for unghunde og åbenklasse hunde skal afleveres om morgenen. For deltagelse i international vinderklasse kræves 2 gange 1. pr. i åben klasse/brugsprøve/fuldbrugsprøve, samt bestået slæb- og apporteringsprøve eller DJ udvidet apporteringsprøve i 2009-2010 eller 2 gange i alt med
mindst 2 års mellemrum. Beståelse af DJ udvidet apporteringsprøve kan erstatte det ene slæb og apporteringsprøve.

Angående overnatningsmuligheder kan bl.a. henvises til følgende: Filskov Kro 75348111, Sdr. Omme Kro 75341700, Diagonalkroen, Give 75735544, Billund Vandrehjem 75332777, Billund Kro 75332633, Grindsted Campingplads 75321751. Bed & breakfast, Give 75735744.

Vi håber at alle, såvel hundefører som dommere vil bidrage til, at vi får en god prøve, ligeledes forventer vi stor tilslutning til festmiddagen lørdag aften.

Vel mødt til klubbens forårsprøve.

Kristian Møberg, prøveleder
 


Dommere ved Giveprøven 2011:

Lørdag unghundeklasse:
Niels Korsbæk Nielsen, ordf.,  Heine T. Jørgensen, Rene Jørgensen

Lørdag åben klasse:
Allan Grundahl, ordf., Uffe Jacobsen, Flemming Konnerup, Bjarne Axelsen

Søndag international vinderklasse A:
Hans Jørgen Mogensen, ordf., Flemming Konnerup, Bjarne Axelsen

Søndag international vinderklasse B:
Niels Erik Kromann, ordf., Niels Jørgen Jørgensen, Niels Korsbæk Nielsen

Reserver til international vinderklasser:
Bent Hesthaven, Hans J. Krab

Siden opdateret: 28-03-2011 20:50