Korthaarklubbens hovedprøve ved Give 2019

31/3-2019
Grundet bønderne er meget aktive i øjeblikket, har det været nødvendigt at søge lidt længere væk fra Filskov for at få terræner.
Derfor vil der den 6 APR være samling i gården kl. 0745 i stedet for kl. 0800.
Med venlig hilsen
Per Kaa Kristophersen

Prøven afholdes lørdag 6. og søndag 7. april 2019.

NYT mødested: Filskov Kro, Amtsvejen 34, Filskov, 7200 Grindsted
Prøveleder: Per Kaa Kristophersen, Engtoften 21, Læsten, 8920 Randers NV. Tlf. 2149 6925 E-mail: give@korthaarklubben.dk. Terrænansvarlig: Niels Erik Kromann, Østerhovedvej 1, 7323 Give. Tlf. 4036 1861

Lørdag er forbeholdt afprøvning af unghunde og åben klasse hunde.

Sponsor Kromix

 Klubben opretter et løbsk hold for tæver (Rødt hold) såfremt der er minimum 5 løbske tæver. I så tilfælde må man må forvente et mix af unghunde- og åben klasse på det Røde Hold med følgende klausul:
"Løbske tæver må først luftes ved ankomst til terræn for afprøvning. På tæveholdet kan også deltage andre tæver, der ikke er løbske. Disse tævers førere vil blive informeret om, at der på holdet deltager løbske tæver. De er dermed afskåret for senere at kunne indsende en klage over, at disse løbske tæver evt. kan have haft en negativ indflydelse på deres hundes præstationer. Det er derfor frivilligt for nævnte tævers hundeførere, om de vil starte på dette specielle tævehold."
Det vil ikke være muligt for løbske tæver fra det røde hold at deltage i matchningen.

Søndag gælder det international vinderklasse, der vil blive afviklet som 2 sideordnede prøver, hvis antallet af hunde ved tilmeldingsfristens udløb er på 50 eller derover. Hunde fra om lørdagen, der kvalificerer sig til vinderklasse, får også mulighed for at deltage.

Mødested og tid begge dage: Filskov Kro kl. 8.00. Mød i god tid og henvend dig i teltet ved indkørslen til Filskov Kro for at få oplyst, hvor du skal parkere.
Morgenkaffe kan købes begge dage fra kl. 7.00. Frokost i terrænet lørdag, hvortil madpakker à kr. 42,00 kan bestilles forud på mail (
give@korthaarklubben.dk) eller tlf. til prøvelederen. Skal afhentes og betales ved betjeningen på Filskov Kro om morgenen.

Vi samles lørdag kl. 18.30 til festmiddag på Filskov Kro. Herunder uddeling af præmier og pokaler. Middagen koster kr. 220,00 (klubben giver et tilskud på 100 kr.).
Tilmeldingen til middagen skal sendes til prøvelederen på mail (
give@korthaarklubben.dk) eller tlf. senest d. 02.04.2018.
HUSK!!! De bestilte spisebilletter til festmiddagen lørdag aften SKAL afhentes og betales om morgenen ved betjeningen på Filskov Kro eller ved aftale med kassereren.

International vinderklasse søndag starter præcis kl. 8.00. Frokost på Filskov Kro ca. kl. 12.00. Der kan købes Gryderet à kr. 100,00. Bestilles om morgenen.
Afslutning kl. ca. 16.00 på Filskov Kro.

Tilmelding. Vær OBS på at tilmeldingen til prøven skal ske online via Hundeweb - klik her.  
Tilmelding senest søndag d. 31. marts 2018.
Bemærk: Ungdomsklasse: For hunde, der på prøvedagen er fyldt 10 måneder, og som ikke er fyldt 24 måneder. Gebyr kr. 350,- for såvel unghundeklasse, åbenklasse og international vinderklasse.
OBS: Det er muligt at stille i åbenklasse, uanset hvor mange 1. præmier hunden tidligere har opnået i denne klasse.
Husk: Resultatbog for unghunde og åbenklasse hunde skal, såfremt man ønsker resultatet indført, afleveres om morgenen.

For deltagelse på international vinderklasse kræves 2 gange 1. pr. i åben klasse/brugsprøve/fuldbrugsprøve, samt bestået slæb- og apporteringsprøve eller DJ’s udvidede apporteringsprøve i 2017-2018 eller 2 gange i alt med mindst 2 års mellemrum. Beståelse af DJ’s Udvidede apporteringsprøve kan erstatte den ene slæb- og apporteringsprøve.

 Angående overnatningsmuligheder kan bl.a. henvises til følgende: Filskov Kro 75348111 (ikke hunde på værelserne), Grindsted Campingplads 75321751, Bed & Breakfast, Give 75735744, Langelund-Apartments 21854203 (ikke hunde i lejlighederne). Omme Å Camping 75341987 (hunde tilladt i hytterne).

 Vi håber at alle, såvel hundeførere som dommere, vil bidrage til, at vi får en god prøve og ligeledes håber vi på stor tilslutning til festmiddagen lørdag aften.

 Vel mødt til klubbens forårsprøve.
Per Kaa Kristophersen, Prøveleder / Niels Erik Kromann, Terrænansvarlig


Dommere
Give 2019.
Rene Jørgensen, Knud Steiner Føns, Anders Wanstrup, Jens Jørgen Nielsen, Jørgen Christensen m.fl.
Nogen er dommer den ene dag og ikke den anden, der arbejdes stadig på sagen.

Sponsor Kromix Hundefoder

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I forbindelse med Giveprøven kan der med fordel bestilles værelser på Filskov Kro tlf. 7534 8111.
Der må Ikke komme hunde på værelserne.
Prisen for et dobbeltværelse er kr. 720,-
Prisen for enkeltværelse er kr. 520,-
Det skal oplyses at man er deltager ved Korthaarklubbens arrangement.
Online booking kan ikke opnå rabat.

Mange hilsner
Ellen
Mob.nr. 4092 4260
kasserer@korthaarklubben.dk

Siden opdateret: 31-03-2019 13:45