9/7-2021 Bestyrelse konstituering
Det er med meget stor beklagelse og tristhed vi i bestyrelsen har modtaget Pers beslutning om at stoppe som formand.
Vi forstår det til fulde og respekterer det selvfølgelig fuldtud. Vi ønsker Per og Lone alt det bedste fremover, nu er det Pers helbred der tæller højest. Vi håber at vi mødes ude i felten med vores hunde.
Bestyrelsen har konstitueret sig og fordelt opgaverne med hovedvægt på Niels Erik Kromann, frem til den ordinære generalforsamling 2022.
På den kommende generalforsamling i august 2021 skal der derfor vælges 3 bestyrelsesmedlemmer + en suppleant.
Vi håber alle medlemmerne støtter op om klubben i denne svære situation.
Niels Erik Kromann, Jørgen Christensen, Jeff Jacobsen, Søren Roloff
26/3-2021 UDSÆTTELSE AF KLUBBENS GENERALFORSAMLING.
UDSÆTTELSE AF KLUBBENS GENERALFORSAMLING.
Henset til at forsamlingsforbuddet fortsat er 5 personer inden døre og situationen i samfundet i almindelighed, har bestyrelsen besluttet at udskyde klubbens generalforsamling endnu en gang. Bestyrelsen tror ikke at samfundet vil åbne så meget op på denne side af sommerferien, at det vil være muligt at gennemføre generalforsamlingen i første halvår af 2021. Bestyrelsen har besluttet at vente til vaccinationerne er gennemført hvilket vil være bedst for alle parter.
Bestyrelsen planlægger at gennemføre generalforsamlingen den 14. august med samme dagsorden og samme sted. Det betyder, at forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde ikke senere end 24. juli 2021. Bestyrelsen er klar over at klubbens vedtægter siger at generalforsamlingen skal afholdes senest 1. april.
Bestyrelsen har valgt at udsætte generalforsamlingen til medio august i håbet om, at det er mulig at gennemføre den på det tidspunkt samt før eventuelle aktiviteter starter i efteråret. Endvidere giver et notat fra DKK som siger: ” Forsamlingsforbuddet er en nødretstilstand, som giver foreninger mv. mulighed for at afvige fra vedtægterne”, tilladelse til at udsætte generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder på grund af Corona situationen. Selv om generalforsamlingen udsættes vil regnskabet og formandens beretning følge kalenderåret 2020.
På bestyrelsens vegne.
Per K. Kristophersen, formand
17/1-2021 UDSÆTTELSE AF KLUBBENS GENERALFORSAMLING.
Henset til det nuværende forsamlingsforbud og situationen i samfundet i almindelighed, har bestyrelsen besluttet at udskyde klubbens generalforsamling. Bestyrelsen tror ikke at samfundet vil åbne så meget op, at det vil være muligt at gennemføre generalforsamlingen den 13. februar 2021. Selvom det ville være muligt at gennemføre generalforsamlingen, ville det ikke være at vise det rette samfundssind at samle klubbens medlemmer.
Bestyrelsen planlægger at gennemføre generalforsamlingen den 17. april med samme dagsorden og samme sted. Det betyder, at forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde ikke senere end 3. april 2021. Bestyrelsen er klar over at klubbens vedtægter siger at generalforsamlingen skal afholdes senest 1. april.
Bestyrelsen har valgt at udsætte generalforsamlingen til medio april i håbet om, at det er mulig at gennemføre den på det tidspunkt samt eventuelle aktiviteter i foråret er overstået. Endvidere giver et notat fra DKK som siger: ” Forsamlingsforbuddet er en nødretstilstand, som giver foreninger mv. mulighed for at afvige fra vedtægterne”, tilladelse til at udsætte generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder på grund af Corona situationen. Selv om generalforsamlingen udsættes vil regnskabet og formandens beretning følge kalenderåret 2020.
På
bestyrelsens vegne.
Per K. Kristophersen, formand
Korthaarklubbens Generalforsamling, lørdag den 13. februar 2021 kl. 11.00 i Ejby hallen, Halvej 5, 5592 Ejby
Generalforsamlingen afholdes 13. februar 2021 kl. 1100 i Ejby hallen, Halvej 5, 5592 Ejby såfremt det vil være muligt, set i lyset af Covid 19.
Såfremt generalforsamlingen bliver aflyst, vil indkaldelse til en ny generalforsamling blive annonceret på hjemmesiden.
Klubben
er vært ved lidt mad og 1 øl eller vand og kaffe i forbindelse med
generalforsamlingen.
Dagsorden for ordinær generalforsamling den 13. februar 2021 kl. 11.00.
1. Velkomst ved formand Per Kaa Kristophersen
2. Valg af dirigent
3. Valg af stemmetællere (minimum 2 stk.)
4. Fremlæggelse og godkendelse af formandens beretning
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
6. Budgetbehandling, herunder evt. fastsættelse af kontingent for det følgende år
7. Valg af formand, på valg er
Ikke på valg.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer,
Jørgen Christensen - modtager genvalg
Jeff Jacobsen - modtager genvalg
9. Valg af suppleant
Der skal vælges suppleant
10. Valg af revisor
Uffe Jacobsen -
Valg af revisorsuppleant
Steen Kirk Jensen -
11. Behandling af indkomne forslag
Forslag skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.
12. Eventuelt
Det reviderede ”lille” regnskab 2020, budget 2021 vil være fremlagt på generalforsamlingen, og offentliggøres ” på klubbens hjemmeside ca. 8 dage før generalforsamlingen. Såfremt man ønsker det store omfattende regnskab kan det rekvireres hos kassereren.
På bestyrelsens vegne.
Formanden.
Siden opdateret: 19/12-2019