Egon Andersen

Jagt forbi for en af de gamle driftige korthaars folk.

Vores tidligere 50 års jubilar Egon Andersen er gået bort. Egon blev medlem af klubben længe inden mange af vi andre vidste hvad en korthår var.
Egon var en af de gamle korthaars folk i Give området bl. a. med Henning Kromann o.m.a., som var meget driftige. Egon har måske været med på samtlige Giveprøver efter sin indmeldelse, på den ene eller anden måde. Sikkert først som hundefører, hvor Egon har ført mange hunde frem. Bedst kendt var nok Vildholt Lonnie som Egon vandt Klubbens Efterårsvinderklasse på Kulsbjerg med i 1989. I 1990 blev den 2. vinder på Giveprøven. Den blev udstillingschampion i 1986. Egon var ligeledes markprøvedommer i mange år, en gerning han tog meget seriøst og som først sluttede da han blev 70. Selv om Egon ikke har været aktiv i en del år, har vi i klubben haft den glæde at se Egon og Inga, som døde i forsommeren, ved festmiddagene på Giveprøverne og ligeledes ved klubbens Generalforsamlinger.
Ære være Egon's minde.

På bestyrelsens vegne
Per K. Kristophersen




 

Opdateret: 16-11-2020