Den 26. november kunne man læse
på Kim Henriksens Facebook væg, at han var gået bort. Kim var et mangeårigt
medlem af klubben med en stor berøringsflade. Denne store berøringsflade
skyldtes i høj grad Kim’s væsen. Kim var smilende, altid åben og
imødekommende hvilket gjorde ham til et fantastisk selskab.
Kim er vokset op med den korthårede hønsehund. Kim’s sans for detaljer og
det perfekte førte til Kennel Henriksen blev etableret. Kennelen har leveret
mange gode hunde. Kim havde evnen til at dressere hunde og dermed opnå
resultater som fuldt pointtal på fuldbrugsprøve, 2. vinder ved DM, DKBRCH og
DKJCH. For Kim var det vigtigt at hundene havde gode brugsegenskaber og var
kønne. Med årene gled hundene og jagten mere i baggrunden og fotografering
og ophold i naturen fik første prioritet. Alligevel bankede hans hjerte for
klubben og vi kunne altid regne med at Kim ville hjælpe med billeder af
korthår eller andre opgaver.
Kim’s evne til at søge det optimale, kom igen til udtryk gennem hans
fotografering. Kim har leveret mange fantastiske billeder af naturens
dyreliv og fauna, ikke mindst billeder af arbejdende jagthunde.
Vore tanker går til familien og
vi føler en stor sorg over Kim’s alt for tidlige bortgang
Ære være Kim Henriksens minde.
På bestyrelsens vegne.
Per K. Kristophersen
Formand |