Knud Roslin

       Nekrolog

Et mange årligt medlem af korthårklubben er ikke blandt os længere. Mandag d. 7.marts 2022 sov Knud Roslin stille ind efter flere års svær sygdom.

Knud blev 74 år gammel. Knud har i mange år trofast deltaget i klubbens arrangementer med sine mange hunde igennem årene og opnået adskillige
fornemme resultater dels på markprøver så vel som på udstillinger. Skal der fremhæves en hund, må det være DKCH DKBRCH Roslins Julle, som også blev
2. vinder på DM i 1995. Knud var også opdrætter under kennelnavnet Roslins og mange korthårsfolk, har fået en god hvalp herfra.

Knud har i mange år været en kompetent og respekteret markprøvedommer og har dømt stort set alle prøver, dels for klubben , FJD, DKK og DJ.

Hvad angår jagt har det altid været vigtig for Knud at have nogle gode og samarbejds villige hunde, der gik for føreren, og det evnede han at have.
Knud og hans hunde blev brugt meget på jagt og de kom mange steder på agerhønsejagt og konsortiejagt. Personen Knud var meget vellidt, han var
lun og altid hyggelig at være i selskab med.

Mine tanker går til familien.

Æret være Knud Roslins minde
Uffe Jacobsen

Opdateret: 21-03-2022