|
|
Mindeord ved Poul
Bislevs død.
På en lys oktober morgen, mandag den syvende, indløb beskeden om, at en
kendt og dygtig korthårsmand var død. Poul sov stille ind hen mod daggryet
på dagen!
Poul havde de seneste par år været ramt af en tiltagende sygdom, som ikke
lod sig behandle.
Svært at miste, svært at leve med savnet, - dog findes den bedste medicin på
tristheden i de mange gode minder, som Poul har bibragt familien og en
rigtig stor og bred skare af naboer, venner og hundefolk!
Poul var aktiv, hjælpsom, engageret, jæger og hundesportsmand. Helt tilbage
i 1970erne vejledte han korthår ejere på marktræningsdage i Aktivgruppen
Ålborg i selskab med navnkundige Ejvind Hansen. Gennem alle årene indtil
sygdommen ramte forblev han givende i fællesskabet både som instruktør og
terrængiver.
Jagthytten på ”Kjællingbro” dannede årligt et humørfyldt udgangspunkt for
forårsmarktræningen.
Poul løftede og beklædte såvel formandspost som kassererposten i Aktivgruppe
Ålborg i perioder! Han blev indmeldt i moderklubben, Korthårklubben, den
6/7-1979 og har således modtaget klubbens 25års nål for 25 års medlemskab i
ubrudt række. Her ved Pouls død er det 45 års medlemskab.
I Dansk Jagthundeorganisation, DJU`s markprøveudvalg ydede Poul, som
udvalgsmedlem i landsorganisationen en indsats for fællesskabet i bl.a
arrangementet, Danmarksmesterskabet.
Poul etablerede Kennelmærket ”Bislevs”. Han lagde og fastholdt en linie, det
skulle honorere de brugsmæssige kvaliteter og samtidig skulle hundene have
exteriør på højt niveau. Dette lykkedes med kyndig hånd, må man sige. Poul
opnåede med egne hunde et utal præmieringer, alle næsten uden undtagelse
blev de ført frem til konkurrence i vinderklasse.
I lige rad blev hans avlshunde også udstillingschamps, DKCH. Et par kan
nævnes:
DKCH Bislevs Dina, DKCH Bislevs Fie. Også opdræt fra Kennel Bislev hos andre
ejere, - har hentet mange fine championater. Her nævnes nogle af disse
hunde: DKCH, DKJCH, DKBRCH titler. Eksempler: Bislevs AX, Bislevs Hilde,
Bislevs Goss, Bislevs Petra…. Et markant resultat af opdrættet er, at
”Bislevhunde” på DKK`s forårsmesterskabsprøve fra 2010 til 2015 i 5 af de
seks prøve år fik noterer højest placerede korthåret hønsehund. Vel at mærke
sker det også med 5 forskellige hunde: Bislevs Amin, Bislevs AX, Bislevs
Dina, Bislevs Asi, Bislevs Goss.
Poul har levet og handlet efter devisen, - intet fortjener at blive udført
halvt. Tak for din helhjertede indsats for racen og ikke mindst for
fællesskabet. Æret være Pouls minde!
Venner og Aktivgruppen Ålborg.
|