|
MINDEORD
Vagn Jensen
Mandag d. 19/8 døde Vagn, efter kort tids sygdom, 72 år gammel.
Vagn var en kendt person, indenfor jagthundeverdenen, specielt for de
stående kontinentale jagthunde , hvor han i mange år fungerede, som en
dygtig, og retfærdig dommer på mange markprøver. Der er nok ikke nogen
kontinentale hundefører der ikke har fået deres hund bedømt af Vagn.
Vagns egen hunderace var den Korthårede Hønsehund, som han har ført flere af
helt til tops på prøver, den mest kendte er vel nok Ras, som han bl.a. blev
placeret ved Danmarksmesterskabet med, det vil føre for vidt at nævne alle
de hunde Vagn har fået præmieret på prøver.
Vagn udførte et stort arbejde indenfor racen, og for Korthaarklubben i
særdeleshed. Han var i en årrække i arbejdsudvalget i landets første
aktivgruppe "Studiekredsen", hvor han hjalp mange hundeførere. For
Korthaarklubben som han var medlem af i 51 år i udbrudt rækkefølge, heraf 9
år i bestyrelsen. Og hans store indsats for racen og Korthaarklubben i
særdeleshed, fik han i 2004 tildelt klubbens højeste udmærkelse, Guldhunden.
Vagn var også jægeren og naturmennesket, hvor vi er mange af hans venner,
der nød hans jagter og samvær, som han satte i højsæde. Vagn havde den
største glæde, når han holdt sine jagter på sin dejlige jagt, at det var
hans venner der fik en god dag, han medbragte aldrig selv gevær på sine egne
jagter, det var gæsterne det gjaldt. På hans dejlige landejendom ved
Terslev, fik han for få år siden, lavet en stor naturplan, med plantning af
mange træer og buske, til gavn for naturen og vildtet. Desværre skulle Vagn
ikke nå at opleve frugterne af hans store indsats.
Vi er mange af hans jagt og hundevenner, der nu har et stort savn af en god
ven, men størst er dog savnet for hans hustru Bente og hans to voksne børn,
Pernille og Christian.
Vagn blev uddannet, markprøvedommer i 1973, et hverv han udførte på bedste
vis, indtil han faldt for aldersgrænsen, da han fyldte 70 år. Og han opnåede
også flere gange at dømme på DM, samt mange vinderklasser på klubbens
prøver.
Vagn var også et utrolig behageligt menneske at være i selskab med, og når
cigaren blev tændt og der kom noget i glasset, så kom alle de gode minder og
historier frem.
Æret være Vagns minde.
På Aktivgruppens vegne John Christensen
På Korthaarklubbens vegne Hans Martin Christensen
|