Referat fra Korthaarklubbens 100 års jubilæumsfest på Vissenbjerg Storkro den 14. juni 2008.


Jubilæumsudvalgets formand Svend Arent Jørgensen

 
Toastmaster Kai Tørnqvist


Formand Hans Martin Christensen

 

Festens deltagere mødtes til en velkomstdrink til toner af  Broby Blæserne fra Fyn.

Formanden for jubilæumsudvalget Svend Arent Jørgensen bød velkommen til de fremmødte og glædede sig over deltagelsen. Præsenterede aftenens toastmaster Kai Tørnqvist, hvortil evt. talere skulle aflevere en seddel med navn.

Dernæst bød formand Hans Martin Christensen velkommen til både medlemmer og inviterede gæster.

Der var en der særlig havde glædet sig til at deltage i denne fest, og han havde allerede for over et år siden bedt om at måtte være den første taler. Sådan skulle det ikke gå, vort æresmedlem Ejvind Hansen døde i februar måned 2008. Forsamlingen rejste sig og Hans Martin udtalte et ”Æret været Ejvind Hansens Minde”.

Kai Tørnqvist gennemgik aftenens forløb. Om de ting bestyrelsen havde planlagt og fortalte at talerne ville blive kaldt frem i vilkårlig rækkefølge.

 

1. sang i det trykte sanghæfte blev sunget, nemlig ”Så samles vi endnu engang til Korthaarklubbens fest” skrevet af Elsa Kromann til 75 års jubilæet.

Der blev herefter serveret forret som bestod af en Fisketallerken.

 

Formandstale:

100 år er uendelig lang tid enten man ser frem eller tilbage, og ingen af de 30 fremmødte på klubbens stiftende møde i 1908 havde vel fantasi til at se, hvordan vores race ville udvikle sig 100 år ud i fremtiden, men med ihærdige foregangsmænd i N. B. Buchwald og formanden P.J. Bøving i spidsen, havde de troen på at de havde fat i det rigtige, og det viste sig da også at 10 år senere havde klubben 114 medlemmer. Man havde fået nedskrevet og godkendt af DKK de første Stammekendetegn for den Danske Korthaarede Hønsehund.

Der er ingen tvivl om at vores race på dette tidspunkt havde det svært, i konkurrence med hurtigt og stort gående engelske hunde på marken, og på det eksteriørmæssige, som lidt af en klumpe-dumpe hund, men et utrættelig bestyrelses og avlsarbejde, begyndte allerede på det tidspunkt at bære frugt, og dette utrættelige arbejde helt frem til i dag, har udviklet sig i en grad, som Erik Petersen så smukt udtrykker det i bladet Hunden, at det leder tankerne hen på H. C. Andersens eventyr om ” Den Grimme Ælling”, hvor korthåren af i dag eksteriørmæssig fremstår som en smuk svane, og på jagten er en æstetisk nydelse, når den afsøger marken fra kant til kant.

 

Dette store arbejde har ingen formænd, hverken Buchwald - Gordon Knudsen, eller en Henning Kromand for nu at nævne de formænd som har stået ved roret i længst tid, kunnet gøre alene. Det er resultatet af et stort og uegennyttigt bestyrelses og avlsarbejde, udført af loyale mennesker, der i troskab mod deres klub aldrig har mistet troen på, at deres indsats var til gavn og glæde for Korthaarklubben, og et blik ud over forsamlingen fortæller en hurtigt, at mange af dem er der endnu, selv om de for længst har aftjent deres værnepligt.

Når jeg nu vil bruge ord som loyalitet og troskab for Korthaarklubben, så kræver det selvfølgelig at blive uddybet, hvad jeg mener med det, og for mig er loyalitet og troskab, når Fru Else Gordon Knudsen i en alder af 90 år stadig har Korthaarklubben i tankerne, og i dagens anledning vil give en gave til et ungt menneske, der gør noget for klubben, eller en Magda Buhl Thuesen der i år kan fejre 60 års medlemskab af klubben og er her i aften som gæst, eller den 25 års jubilar vi har i år, som aldrig har gået på prøve eller udstilling, men udelukkende bruger sine korthår på jagter, han viser også troskab for klubben ved hvert år at forny sit medlemskab. Eller alle vore dommere, det være sig markprøve - eksteriør og schweissprøvedommere som år efter år, når klubben inviterer til at dømme, er klar til at tage denne opgave på sig, eller alle de prøveledere, terrænledere, hjælpere ud over det ganske land, der ved deres hjælp er med til at klubben kan afholde arrangementerne, eller alle dem der ude i aktivgrupperne påtager sig et stykke ledende arbejde, og derved gavner korthaarklubben, eller de personer der påtog sig opgaven og fik nedsat et jubilæumsudvalg, der fik samlet så mange penge sammen, at klubben kan afholde dette jubilæum uden at få dybe lommesmerter. For mig viser alle disse mennesker en loyalitet og troskab mod klubben, der er medvirkende til at vi i dag kan fejre vort 100 års jubilæum. De er medvirkende til at vi kan se tilbage på en klub der har overlevet 2 verdenskrige, en dyb depression i trediverne, og i nyere tid en tendens til at det er mere attraktivt at stå på jagt i stedet for at gå på jagt med sin hund.

 

Når man nu her ved denne milepæl tager et tilbageblik over de 100 år, er der en anden medvirkende ting der gør at vi i dag kan fejre vort jubilæum, og det er sammenholdet i klubben, og læser man i referaterne fra tidligere afholdte jubilæer, så går det som en rød tråd gennem samtlige beretninger og taler, ”sammenholdet og venskabet i klubben”, det at kunne glæde sig over andres gode opnåede resultater, det at kunne give ens viden og erfaring videre til et nyt medlem, har været medvirkende til, at vi efter en nedgangsperiode, igen er en klub med fremgang både medlems og resultatmæssig.

 

Tager man endnu et tilbageblik vil man kunne se, at på nogle punkter har vi været utrolig længe om at lære lektierne. Helt tilbage til før klubbens første jubilæum, kan man læse at Buchwald indprentede medlemmerne, at hundens vigtigste arbejde var ”Ikke før skuddet men efter” og jeg citerer hvad han skrev ved 25 års jubilæet ”Lære at stå for det par høns der er tilbage i Danmark, det kan enhver elendig køter, men bringe den anskudte hare, eller vingeskudte and, eller føre os til den anskudte råbuk, der er det det gælder, og her er det vore hunde skal vise deres evner”. Denne lektie har formand efter formand forsøgt at få medlemmerne til at indse, og jeg vil på ingen måde gøre nogen undtagelser, for efter min mening, er det i dag så utroligt vigtigt at vore hunde kan gøre arbejdet efter skuddet færdigt, ikke kun som det vigtigste af hensyn til det sårede vildt, men også fordi der er mange modstandere af jagt, og vi bør ikke give dem mere vind i sejlene end nødvendigt, og fordi mange er af den mening at det kun er retrievere og de rene apportører der kan klare disse opgaver ”intet er mere forkert, men jeg er ikke sikker på at vi kan vente endnu 100 år med at få lært denne lektie”

 

Hvor står vi så i dag med vores korthår? Ja, vi kan jo konstatere at vi har en race stort set sygdomsfri, jeg vil sige HD spøgelset er stort set begravet, men som med andre sygdomme, er det bedre at forebygge som at helbrede, og vi må på ingen måde slække på fotografering af vore hunde, vi bør ved avl kende forældrehundenes status, det må være det mindste krav man kan stille til en seriøs opdrætter.

På markprøver har korthåren virkelig vist hvad den kan, og går vi 12 år tilbage, har vi haft Danmarksmesterskabet 7 gange, 3 gange 2. vinder, og 2 gange 3. vinder, det viser virkelig noget om gode hunde og dygtige hundeførere.

Går vi tilsvarende år tilbage og ser på fuldbrugsprøve resultater, så har vi der haft 4 hunde der har fået max. point på denne svære prøve, men her på fuldbrugsprøverne, må vi også erkende at vi har mangler, idet for få deltager i denne prøve, men hvis vi har en målrettet indsats for øje, er jeg sikker på at vi får rettet op på det inden for kort tid.

Ligeledes er det med Schweissarbejdet, få gode topresultater, men bredden mangler, det er der dog rettet op på i indeværende år, hvor der vel aldrig nogen sinde er ført så mange korthår på schweissprøver som i år, og jeg håber at virkelig mange vil fortsætte med træningen, med nye mål for øje.

På eksteriørsiden har vi ligeledes haft en positiv fremgang, og i de sidste 10 år har vi kunnet føje 1 eller 2 eksteriør champions til hvert år.

 

Ude i aktivgrupperne, der er klubbens vigtigste bindeled til medlemmerne, er der bortset fra nogle få med lidt aktivitet, en god stemning og en god bredde i aktiviteterne.

Klubbens ældste aktivgruppe ”Studiekredsen” på Sjælland har således lige fejret deres 40 års jubilæum og levede til fulde op til den før omtalte røde tråd, med et sammenhold og venskab, som det var en fornøjelse at deltage i, med en god blanding af ældre erfarne og nye medlemmer, et godt eksempel for andre aktivgrupper.

 

Oprettelsen af klubbens hjemmeside på internettet, er i dag en af klubbens stoltheder, en flot, flot hjemmeside, der hele tiden er opdateret, og i klubarbejde af i dag ikke til at undvære, og hvor man kan se, at det er ikke alt det nye man skal smide i skraldespanden. Jeg mindes for ikke så forfærdelig mange år siden, hvor Andreas Haugaard på et årsmøde henstillede bestyrelsen til at bruge internettet, og det faldt bestemt ikke i god jord.

 

Vi har i dag gode folk siddende i forskellige udvalg i DJU, vi har hele tiden nye emner under uddannelser, det være sig markprøve, schweiss og eksteriør dommere. Vi har seriøse og gode opdrættere der hele tiden har hvalpe klar både til jægeren og hundesportsmanden. Vi har en god opbakning af medlemmerne til de af klubben afholdte arrangementer, og ude omkring i aktivgrupperne, praktiserer vore medlemmer et godt og konstruktivt samarbejde med andre klubber, et samarbejde der er livsvigtigt, hvis den stående hund skal overleve.

 

Vi udgiver i år for 34te gang vores årbog, på nuværende tidspunkt dygtigt og godt redigeret af Ellen, et redskab som jeg ved mange opdrættere studerer indgående inden udvælgelsen af avlsdyret. Også oprettelse af avlsvejledere der fungerer som hjælp til mindre erfarende opdrættere, er blevet godt modtaget af medlemmerne.

 

Alt i alt må vi sige at i klubbens 100årige eksistens, står vi i dag godt rustet til at tage hul på en ny 100årig periode.

 

Hvad vil fremtiden så bringe, ja, det vil være ligeså svært at spå om, som det i sin tid var for foregangsmændene for denne klub. Vil vi kunne bevare jagten, så den stadig kan udøves med den stående hønsehund, vil vi til stadighed kunne blive ved med at rekruttere medlemmer til at gøre et frivilligt stykke arbejde?

 

For mig er der ingen tvivl om at det kan vi, men der må ikke forsømmes en lejlighed til at overbevise en ny jæger eller en ny hundefører om, at han gør det rigtige ved at vælge en korthår, og det kan godt være at der endnu engang bliver brug for Tordenskjolds soldater til denne livsvigtige opgave, for et blik ud over forsamlingen, siger en hurtigt at det ikke er yngre mennesker der har stået i kø for at blive medlem af Korthaarklubben de senere år, skal vi være realister, og det skal vi, så siger det blik mig også, at det jo nok er de færreste af dem der er forsamlet her i dag, der kommer til at opleve klubbens 125 års jubilæum, så kære Tordenskjolds soldater, selv om der er båret mange tunge byrder på jeres skuldre, så er jeg fuldstændig overbevist om, at her ligger en af de største opgaver for klubben i fremtiden, og hvis vi løfter den i samlet flok vil den også være til at bære, og vi vil kunne give den arv, vi har fået fra vores forgængere videre med god samvittighed, og for at bruge Henning Kromanns ord ved 75 års jubilæet, ”Lad os fortsætte det gode arbejde der nu har kørt i 100 år, så kan vi igen vise begejstring ved Korthaarklubbens 125 års jubilæum”.

 

Til slut vil jeg gerne bede hele forsamlingen om at rejse sig og udbringe et trefoldigt leve for Korthaarklubben.

 

Herefter uddelte Hans Martin 25 års jubilæums nål til Arne Pedersen, Vejen, idet han ved en fejl i medlemsregistreringen ikke blev hyldet sidste år. Da vi så du havde tilmeldt dig jubilæumsfesten vil vi gerne råde bod på fejlen. Kennel Engdraget har opdrættet mange gode hunde i årenes løb, der som kendetegn havde at de skulle kunne omgås andre og kunne bruges på praktisk jagt.

 

Magda Buhl Thuesen, Egtved – 60 års jubilæum er ikke noget der sker hvert år, faktisk er det kun anden gang i klubbens historie. Det er troskab og loyalitet mod klubben at forny dit medlemskab hvert år. Fik overrakt et jubilæumskrus.

 

Æresmedlem Else Gordon-Knudsen, som ikke kunne deltage på grund af helbredsproblemer, ringede i dag og ønskede klubben tillykke. Takkede for de tilsendte blomster. Hun havde tidligere udtrykt ønske om at uddele en gave, en sølvhund, til et ungt menneske efter bestyrelsens valg, der gør en indsats for klubben. Det tog ikke bestyrelsen lang tid at blive enige om at denne gave skulle tilfalde Jakob Bislev, Aalborg.

 

Klubben har i dag modtaget en mail fra Anders Eriksson, ordförande Svenska Vorstehklubben. De kunne desværre ikke deltage, men vil i løbet af sommeren overrække en vandringspris.

 

Ordet blev givet til Flemming Thune-Stephensen som formand for DJU. Jeg har fået pålagt et par glædelige jobs, nemlig at overrække DJU’s hæderstegn til et par korthårsfolk for deres store indsats i Fuldbrugsprøveudvalget og for deres lange dommergerning. Nål overrakt til Flemming Konnerup og Niels Jørgen Jørgensen.

  

2. sang i sanghæftet sunget. R. N. Hjerrild’s hyldest til korthåren. Også sunget ved 25 – 40 – 50 og 75 års jubilæerne.

 

Hovedretten – Kronhjortefilet serveret.

 

Herefter startede rækken af talere.

Henning Kromann – 18 år som formand: Hvad man siger kan ingen senere huske. 1894 i Tivoli på tale at etablere en klub, der var en korthår på udstilling. I 1897 blev DKK stiftet, en ballast til hundeverdenen, der kom mere stabilitet. 1908 etableredes den første bestyrelse. 1913-25 kom der flere på udstilling, en ny race skulle stabiliseres. Det var skiftende tider. I 1915 fik man lavet regler for vand og slæb. Grell var en stærk jagthundemand – sørgede for at markarbejdet kom i gang. 1933 fik man sat Fælles markprøveregler i system sammen med Ruhår Klubben. Senere kom der nogen udskiftning i bestyrelsen efter Buchwald. Grell blev valgt i 1952 men døde pludselig i 1956. Ingen af de øvrige i bestyrelsen ønskede at blive formand. Gordon Knudsen indvilgede i at overtage ledelsen, sad som formand til 1974. Herefter skete et generationsskifte, da vi andre trådte til. Vi gjorde det så godt som vi kunne. De senere år har vi haft lidt skiftende formænd. Jeg vil håbe at du Hans Martin vil holde lidt længere. Der har været mange stabile opdrættere gennem tiderne – de bar racen. Nuværende opdrættere er med til at stabilisere racen. Jeg vil gerne opfordre til stabilitet i bestyrelsen og opfordre medlemmerne til at tage et job op. Held og lykke til klubben fremover.

 

 

Professor Lemmer fra Tyskland: Mine damer og herrer – kære korthårsvenner. Tak fordi vi blev inviterede, vi ville meget gerne komme. Det er en fin fest der bliver afviklet. Vi kan se på sanghæftet hvordan en dansk korthår skal ser ud. Medbragte nogle blade og bøger over tyske korthår. Udtrykte sin glæde over at Korthaarklubben i Danmark vil være medlem af Veltverbandet, idet de også ønskede sig bedre forbindelser til Danmark. Overrakte en meget stor pokal fra Klub Kurzhaar, og bad om at bestyrelsen finder ud af hvad den skal udsættes til.

 

Niels Korsbæk Nielsen – 9 år som formand: Det er svært 100 år og så finde nogle ord som ikke er sagt før. Tak til Hans Martin for en meget fin tale, der virkelig kom godt omkring. Og tak til Henning Kromann han kan historien udenad. Jeg kan også noget af historien og resten kan man læse sig til. I forbindelse med udfærdigelsen af jubilæumsskriftet er meget blevet opfrisket. Der er sket meget gennem 100 år, en fantastisk udvikling. Vi skal være taknemmelige for at vi er med til at fejre 100 års jubilæet. Hvad har vi så arbejdet hen imod, fra en tung hund, til en hund der udmærker sig bredt, den skal alt det en jagthund skal kunne, alt hvad der er på de danske jagtmarker. Jeg syntes det er lykkedes rigtig godt. Vi har fået en race der dækker de danske jægeres krav. De mennesker der har været med i klubben – specielt en Ejvind Hansen – Mister Korthår – kunne man kalde ham. Han var der altid når der skulle siges tillykke. Kunne altid få en præmiering gjort god, så man var glad når man kørte hjem. Det glæder mig at den bestyrelse der sidder i dag kan finde en person – Jakob Bislev – som har den korthårs ånd der skal til.

I 1940erne blev de grønne hæfter skrevet – ikke alle kender dem – men de findes i klubben. De jubilæer der er fejret er der skrevet hæfter om. Fra 1975 udgives der hvert år årbøger, hvor så godt som alle resultater findes. Mangler man et resultat slår man op her. Jeg er glad for at bestyrelsen med hjælp fra jubilæumsudvalget har villet lave et festligt arrangement som dette. Tak for det.

 

Finn Møller Jørgensen fra DKK: Korthaarklubben runder 100 år, en markant milepæl også i global perspektiv, en livskraftig og berettiget klub. Hjertelig tillykke til klubben og tak for godt samarbejde.

De første år af klubben historie afspejler at det var et landbrugsland. Stærke kræfter fik klubben i gang. Skiftende formænd der brændte for arbejdet. Tidligere hunde berømmes for deres fortræffeligheder. Hunde har det med at blive bedre når de er døde. Jeg er ikke i tvivl om at korthaarklubben også vil kunne fejre 200 års jubilæum. Hjertelig tillykke.

 

Flemming Thune-Stephensen Dansk Ruhår Klub: Korthaarklubben, bestyrelse og medlemmer, på vegne af Ruhår klubben, DJU og FJD hjertelig tillykke – en livskraftig 100årig vi fejrer. Klubben tegnes i 100 år kun af 9 formænd. Jagthundesporten er under pres, faunaen ændrer karakter, agerhønen er hårdt ramt. Udsætningsreglerne er strammet gevaldigt op. Vi skal sørge for at det er de rigtige hunde der præmieres. Det er svært at skaffe terræn til store prøver, 1 til 2 hold per prøve vil vi nok se i fremtiden. Vore racer skal være lette at dressere, alsidige jagtbrugshunde. Fuldbrugsprøverne – her kunne Korthaarklubben godt oppe sig lidt.  Jeg vil gerne opfordre Korthaarklubben til at agitere mere for denne fornemme prøve. Bestået ræveslæb har Korthaarklubben indført som krav til avl, her halter vi bagefter. Samarbejde gavner vores fælles interesser. Fra Ruhår Klubben har vi valgt at give et beløb kr. 1.000,-. Det er ikke meningen at det bare skal gå i den store kasse, men vi ønsker beløbet bruges til fremme for interessen for Fuldbrugsprøven. Lad os udbringe et leve for den gode jagtbrugshund.

 

 

Henrik Raae Andersen Münsterlænderklubben: Jeg havde forberedt en tale hjemmefra, men jeg har glemt mine briller, derfor må jeg improvisere, kropssprog der tæller. Medbragte en del remedier og kurserede herefter over hvad en formand var og hvordan han opfattes. Ruhår Klubben gav en dirigentklokke til 75 års jubilæet. Overrakte en formandsklokke. ”Når denne klokke ringer, den ro, opmærksomhed og respekt om formanden bringer”. Tillykke.

 

Johan Sørensen, Sønderborg: Efter at have hørt flotte og spændende taler, må vi konstatere at det ikke er sikkert vi er her om 25 år. Fortalte en historie fra Giveprøven for 25 år siden. Jeg glæder mig over at være til stede i aften. Når man har været med i mere end 25 årer det ikke kun hunden der gør det, god opbakning fra hjemmefronten, det må være noget der er værd at holde ved. Det skal blive ved med at være sjovt – mød glad op – det er hundeførerne der bærer klubben. Tillykke.

 

Karl Georg Kristensen uddeler jubilæumsgaver: Vi har i klubben modtaget nogle meget flotte jubilæumsgaver. Nogle af disse har jeg fået lov til at uddele til nogle personer der har lavet et stort stykke arbejde for os. Ofte er det kun et par flasker vin man får, men i aften er det med disse vi vil påskønne arbejdet. Jeg håber at de der vil modtage dem vil værdsætte dem.

 

 

Den første er en dame – Birte Johansen, Web. Hende tager vi næsten som en selvfølge, men det er et meget stort læs Birte tager. Aldrig har vi hørt Birte sige ”det kan ikke lade sig gøre”, nej i stedet lyder det ”det må vi se på”. Arbejdet udføres med sikker hånd. Tak for et meget stort arbejde.

 

Den næste er en mand – Flemming Konnerup – dommer på udstilling og mark. Han har lavet et meget stort stykke arbejde med en bog – en ny Korthårsbog. Fik på daværende tidspunkt kun nogle flasker vin. En nyere udgave af en bog som vi er meget stolte af. Retfærdig og med ærlighed er bogen skrevet. Aldrig i tvivl om at han ville hjælpe. Korthaarklubben vil han gerne gøre noget for. Tak.

 

Den næste er også en mand – Niels Korsbæk Nielsen. En mand jeg kender fra starten, en mand man kan ringe til hvis det brænder på. Han har lavet et fint jubilæumsskrift. Der var mange ting der skulle samles, beskrevet de tidligere formandsperioder. Han er perfektionist. Det er en stor glæde at kunne overrække denne vase til dig. Du er altid klar med hjælp til nye medlemmer. Man får altid et kvalificeret svar. Er til rådighed for klubben og medlemmerne. Tak.

 

Det er jo dejligt at kunne uddele gaver, tak til alle vore sponsorer, uden dem havde vi ikke så mange prøver. Jeg vil også gerne sige tak til den store flok der er her i dag.

 

Kai Tørnqvist: Vi er 17 tidligere medlemmer af klubbens bestyrelse der har skillinget sammen og købt en lille ting. Jeg vil derfor gerne overrække et Jubilæumstrofæ i granit. Vi ønsker det uddelt til Klubmesteren på klubbens Efterårsvinderprøve. Vi fik prisen forhandlet noget ned så derfor er der et beløb kr. 1.900,- vedlagt. Tillykke.

 

Hans Martin takker af:

Nu er den officielle del af jubilæumsfesten færdig. Tak for alle de flotte ord der er sagt her i aften. Tak til alle der har bidraget til jubilæumskontoen, store som små. Tak til Henning Kromann, jeg håber at kunne fører klubånden videre. Tak til Klub Kurzhaar for ord og pokal. Tak til Niels Korsbæk, vi ved alle hvad du står for. Tak til DKK for den smukke gave. Tak til DMK for formandsklokke. Tak til Johan og Kai og forhenværende medlemmer. Tak til andre klubber i FJD fordi I ville deltage og for gaver. Tak til alle medlemmerne der er her til stede. Tak.

 

Kai Tørnqvist: Tak fordi I ville bruge mig som toastmaster og tak fordi I har været så nemme at have med at gøre.

 

Svend Arent: Tak til Kai for din medvirken, der skulle lidt overtalelse til, men det er gået rigtig fint.

Nu bliver der en lille pause, så er der kaffe og så skal dansen trædes. Kl. 01.30 er der natmad. Tak for i aften.

 

Siden opdateret: 26-06-2008 16:15