Referat fra Korthaarklubbens 100 års jubilæumsfest på Vissenbjerg Storkro den 14. juni 2008.
|
|
|
Festens deltagere mødtes til en velkomstdrink til toner af Broby Blæserne fra Fyn.
Formanden for jubilæumsudvalget Svend Arent Jørgensen bød velkommen til de fremmødte og glædede sig over deltagelsen. Præsenterede aftenens toastmaster Kai Tørnqvist, hvortil evt. talere skulle aflevere en seddel med navn.
Dernæst bød formand Hans Martin Christensen velkommen til både medlemmer og inviterede gæster.
Der var en der særlig havde glædet sig til at deltage i denne fest, og han havde allerede for over et år siden bedt om at måtte være den første taler. Sådan skulle det ikke gå, vort æresmedlem Ejvind Hansen døde i februar måned 2008. Forsamlingen rejste sig og Hans Martin udtalte et ”Æret været Ejvind Hansens Minde”.
Kai Tørnqvist gennemgik aftenens forløb. Om de ting bestyrelsen havde planlagt og fortalte at talerne ville blive kaldt frem i vilkårlig rækkefølge.
1. sang i det trykte sanghæfte blev sunget, nemlig ”Så samles vi endnu engang til Korthaarklubbens fest” skrevet af Elsa Kromann til 75 års jubilæet.
Der blev herefter serveret forret som bestod af en Fisketallerken.
Formandstale:
100 år er uendelig lang tid enten man ser frem eller tilbage, og ingen af de 30 fremmødte på klubbens stiftende møde i 1908 havde vel fantasi til at se, hvordan vores race ville udvikle sig 100 år ud i fremtiden, men med ihærdige foregangsmænd i N. B. Buchwald og formanden P.J. Bøving i spidsen, havde de troen på at de havde fat i det rigtige, og det viste sig da også at 10 år senere havde klubben 114 medlemmer. Man havde fået nedskrevet og godkendt af DKK de første Stammekendetegn for den Danske Korthaarede Hønsehund.
Der er ingen tvivl om at vores race på dette tidspunkt havde det svært, i konkurrence med hurtigt og stort gående engelske hunde på marken, og på det eksteriørmæssige, som lidt af en klumpe-dumpe hund, men et utrættelig bestyrelses og avlsarbejde, begyndte allerede på det tidspunkt at bære frugt, og dette utrættelige arbejde helt frem til i dag, har udviklet sig i en grad, som Erik Petersen så smukt udtrykker det i bladet Hunden, at det leder tankerne hen på H. C. Andersens eventyr om ” Den Grimme Ælling”, hvor korthåren af i dag eksteriørmæssig fremstår som en smuk svane, og på jagten er en æstetisk nydelse, når den afsøger marken fra kant til kant.
Dette store arbejde har ingen formænd, hverken Buchwald - Gordon Knudsen, eller en Henning Kromand for nu at nævne de formænd som har stået ved roret i længst tid, kunnet gøre alene. Det er resultatet af et stort og uegennyttigt bestyrelses og avlsarbejde, udført af loyale mennesker, der i troskab mod deres klub aldrig har mistet troen på, at deres indsats var til gavn og glæde for Korthaarklubben, og et blik ud over forsamlingen fortæller en hurtigt, at mange af dem er der endnu, selv om de for længst har aftjent deres værnepligt.
Når jeg nu vil bruge ord som loyalitet og troskab for Korthaarklubben, så kræver det selvfølgelig at blive uddybet, hvad jeg mener med det, og for mig er loyalitet og troskab, når Fru Else Gordon Knudsen i en alder af 90 år stadig har Korthaarklubben i tankerne, og i dagens anledning vil give en gave til et ungt menneske, der gør noget for klubben, eller en Magda Buhl Thuesen der i år kan fejre 60 års medlemskab af klubben og er her i aften som gæst, eller den 25 års jubilar vi har i år, som aldrig har gået på prøve eller udstilling, men udelukkende bruger sine korthår på jagter, han viser også troskab for klubben ved hvert år at forny sit medlemskab. Eller alle vore dommere, det være sig markprøve - eksteriør og schweissprøvedommere som år efter år, når klubben inviterer til at dømme, er klar til at tage denne opgave på sig, eller alle de prøveledere, terrænledere, hjælpere ud over det ganske land, der ved deres hjælp er med til at klubben kan afholde arrangementerne, eller alle dem der ude i aktivgrupperne påtager sig et stykke ledende arbejde, og derved gavner korthaarklubben, eller de personer der påtog sig opgaven og fik nedsat et jubilæumsudvalg, der fik samlet så mange penge sammen, at klubben kan afholde dette jubilæum uden at få dybe lommesmerter. For mig viser alle disse mennesker en loyalitet og troskab mod klubben, der er medvirkende til at vi i dag kan fejre vort 100 års jubilæum. De er medvirkende til at vi kan se tilbage på en klub der har overlevet 2 verdenskrige, en dyb depression i trediverne, og i nyere tid en tendens til at det er mere attraktivt at stå på jagt i stedet for at gå på jagt med sin hund.
Når man nu her ved denne milepæl tager et tilbageblik over de 100 år, er der en anden medvirkende ting der gør at vi i dag kan fejre vort jubilæum, og det er sammenholdet i klubben, og læser man i referaterne fra tidligere afholdte jubilæer, så går det som en rød tråd gennem samtlige beretninger og taler, ”sammenholdet og venskabet i klubben”, det at kunne glæde sig over andres gode opnåede resultater, det at kunne give ens viden og erfaring videre til et nyt medlem, har været medvirkende til, at vi efter en nedgangsperiode, igen er en klub med fremgang både medlems og resultatmæssig.
Tager man endnu et tilbageblik vil man kunne se, at på nogle punkter har vi været utrolig længe om at lære lektierne. Helt tilbage til før klubbens første jubilæum, kan man læse at Buchwald indprentede medlemmerne, at hundens vigtigste arbejde var ”Ikke før skuddet men efter” og jeg citerer hvad han skrev ved 25 års jubilæet ”Lære at stå for det par høns der er tilbage i Danmark, det kan enhver elendig køter, men bringe den anskudte hare, eller vingeskudte and, eller føre os til den anskudte råbuk, der er det det gælder, og her er det vore hunde skal vise deres evner”. Denne lektie har formand efter formand forsøgt at få medlemmerne til at indse, og jeg vil på ingen måde gøre nogen undtagelser, for efter min mening, er det i dag så utroligt vigtigt at vore hunde kan gøre arbejdet efter skuddet færdigt, ikke kun som det vigtigste af hensyn til det sårede vildt, men også fordi der er mange modstandere af jagt, og vi bør ikke give dem mere vind i sejlene end nødvendigt, og fordi mange er af den mening at det kun er retrievere og de rene apportører der kan klare disse opgaver ”intet er mere forkert, men jeg er ikke sikker på at vi kan vente endnu 100 år med at få lært denne lektie”
Hvor står vi så i dag med vores korthår? Ja, vi kan jo konstatere at vi har en race stort set sygdomsfri, jeg vil sige HD spøgelset er stort set begravet, men som med andre sygdomme, er det bedre at forebygge som at helbrede, og vi må på ingen måde slække på fotografering af vore hunde, vi bør ved avl kende forældrehundenes status, det må være det mindste krav man kan stille til en seriøs opdrætter.
På markprøver har korthåren virkelig vist hvad den kan, og går vi 12 år tilbage, har vi haft Danmarksmesterskabet 7 gange, 3 gange 2. vinder, og 2 gange 3. vinder, det viser virkelig noget om gode hunde og dygtige hundeførere.
Går vi tilsvarende år tilbage og ser på fuldbrugsprøve resultater, så har vi der haft 4 hunde der har fået max. point på denne svære prøve, men her på fuldbrugsprøverne, må vi også erkende at vi har mangler, idet for få deltager i denne prøve, men hvis vi har en målrettet indsats for øje, er jeg sikker på at vi får rettet op på det inden for kort tid.
Ligeledes er det med Schweissarbejdet, få gode topresultater, men bredden mangler, det er der dog rettet op på i indeværende år, hvor der vel aldrig nogen sinde er ført så mange korthår på schweissprøver som i år, og jeg håber at virkelig mange vil fortsætte med træningen, med nye mål for øje.
På eksteriørsiden har vi ligeledes haft en positiv fremgang, og i de sidste 10 år har vi kunnet føje 1 eller 2 eksteriør champions til hvert år.
Ude i aktivgrupperne, der er klubbens vigtigste bindeled til medlemmerne, er der bortset fra nogle få med lidt aktivitet, en god stemning og en god bredde i aktiviteterne.
Klubbens ældste aktivgruppe ”Studiekredsen” på Sjælland har således lige fejret deres 40 års jubilæum og levede til fulde op til den før omtalte røde tråd, med et sammenhold og venskab, som det var en fornøjelse at deltage i, med en god blanding af ældre erfarne og nye medlemmer, et godt eksempel for andre aktivgrupper.
Oprettelsen af klubbens hjemmeside på internettet, er i dag en af klubbens stoltheder, en flot, flot hjemmeside, der hele tiden er opdateret, og i klubarbejde af i dag ikke til at undvære, og hvor man kan se, at det er ikke alt det nye man skal smide i skraldespanden. Jeg mindes for ikke så forfærdelig mange år siden, hvor Andreas Haugaard på et årsmøde henstillede bestyrelsen til at bruge internettet, og det faldt bestemt ikke i god jord.
Vi har i dag gode folk siddende i forskellige udvalg i DJU, vi har hele tiden nye emner under uddannelser, det være sig markprøve, schweiss og eksteriør dommere. Vi har seriøse og gode opdrættere der hele tiden har hvalpe klar både til jægeren og hundesportsmanden. Vi har en god opbakning af medlemmerne til de af klubben afholdte arrangementer, og ude omkring i aktivgrupperne, praktiserer vore medlemmer et godt og konstruktivt samarbejde med andre klubber, et samarbejde der er livsvigtigt, hvis den stående hund skal overleve.
Vi udgiver i år for 34te gang vores årbog, på nuværende tidspunkt dygtigt og godt redigeret af Ellen, et redskab som jeg ved mange opdrættere studerer indgående inden udvælgelsen af avlsdyret. Også oprettelse af avlsvejledere der fungerer som hjælp til mindre erfarende opdrættere, er blevet godt modtaget af medlemmerne.
Alt i alt må vi sige at i klubbens 100årige eksistens, står vi i dag godt rustet til at tage hul på en ny 100årig periode.
Hvad vil fremtiden så bringe, ja, det vil være ligeså svært at spå om, som det i sin tid var for foregangsmændene for denne klub. Vil vi kunne bevare jagten, så den stadig kan udøves med den stående hønsehund, vil vi til stadighed kunne blive ved med at rekruttere medlemmer til at gøre et frivilligt stykke arbejde?
For mig er der ingen tvivl om at det kan vi, men der må ikke forsømmes en lejlighed til at overbevise en ny jæger eller en ny hundefører om, at han gør det rigtige ved at vælge en korthår, og det kan godt være at der endnu engang bliver brug for Tordenskjolds soldater til denne livsvigtige opgave, for et blik ud over forsamlingen, siger en hurtigt at det ikke er yngre mennesker der har stået i kø for at blive medlem af Korthaarklubben de senere år, skal vi være realister, og det skal vi, så siger det blik mig også, at det jo nok er de færreste af dem der er forsamlet her i dag, der kommer til at opleve klubbens 125 års jubilæum, så kære Tordenskjolds soldater, selv om der er båret mange tunge byrder på jeres skuldre, så er jeg fuldstændig overbevist om, at her ligger en af de største opgaver for klubben i fremtiden, og hvis vi løfter den i samlet flok vil den også være til at bære, og vi vil kunne give den arv, vi har fået fra vores forgængere videre med god samvittighed, og for at bruge Henning Kromanns ord ved 75 års jubilæet, ”Lad os fortsætte det gode arbejde der nu har kørt i 100 år, så kan vi igen vise begejstring ved Korthaarklubbens 125 års jubilæum”.
Til slut vil jeg gerne bede hele forsamlingen om at rejse sig og udbringe et trefoldigt leve for Korthaarklubben.
Klubben har i dag modtaget en mail fra Anders Eriksson, ordförande Svenska Vorstehklubben. De kunne desværre ikke deltage, men vil i løbet af sommeren overrække en vandringspris.
2. sang i sanghæftet sunget. R. N. Hjerrild’s hyldest til korthåren. Også sunget ved 25 – 40 – 50 og 75 års jubilæerne.
Hovedretten – Kronhjortefilet serveret.
Herefter startede rækken af talere.
Niels Korsbæk Nielsen – 9 år som formand: Det er svært 100 år og så finde nogle ord som ikke er sagt før. Tak til Hans Martin for en meget fin tale, der virkelig kom godt omkring. Og tak til Henning Kromann han kan historien udenad. Jeg kan også noget af historien og resten kan man læse sig til. I forbindelse med udfærdigelsen af jubilæumsskriftet er meget blevet opfrisket. Der er sket meget gennem 100 år, en fantastisk udvikling. Vi skal være taknemmelige for at vi er med til at fejre 100 års jubilæet. Hvad har vi så arbejdet hen imod, fra en tung hund, til en hund der udmærker sig bredt, den skal alt det en jagthund skal kunne, alt hvad der er på de danske jagtmarker. Jeg syntes det er lykkedes rigtig godt. Vi har fået en race der dækker de danske jægeres krav. De mennesker der har været med i klubben – specielt en Ejvind Hansen – Mister Korthår – kunne man kalde ham. Han var der altid når der skulle siges tillykke. Kunne altid få en præmiering gjort god, så man var glad når man kørte hjem. Det glæder mig at den bestyrelse der sidder i dag kan finde en person – Jakob Bislev – som har den korthårs ånd der skal til. I 1940erne blev de grønne hæfter skrevet – ikke alle kender dem – men de findes i klubben. De jubilæer der er fejret er der skrevet hæfter om. Fra 1975 udgives der hvert år årbøger, hvor så godt som alle resultater findes. Mangler man et resultat slår man op her. Jeg er glad for at bestyrelsen med hjælp fra jubilæumsudvalget har villet lave et festligt arrangement som dette. Tak for det. |
Det er jo dejligt at kunne uddele gaver, tak til alle vore sponsorer, uden dem havde vi ikke så mange prøver. Jeg vil også gerne sige tak til den store flok der er her i dag.
Kai Tørnqvist: Vi er 17 tidligere medlemmer af klubbens bestyrelse der har skillinget sammen og købt en lille ting. Jeg vil derfor gerne overrække et Jubilæumstrofæ i granit. Vi ønsker det uddelt til Klubmesteren på klubbens Efterårsvinderprøve. Vi fik prisen forhandlet noget ned så derfor er der et beløb kr. 1.900,- vedlagt. Tillykke.
Hans Martin takker af:
Nu er den officielle del af jubilæumsfesten færdig. Tak for alle de flotte ord der er sagt her i aften. Tak til alle der har bidraget til jubilæumskontoen, store som små. Tak til Henning Kromann, jeg håber at kunne fører klubånden videre. Tak til Klub Kurzhaar for ord og pokal. Tak til Niels Korsbæk, vi ved alle hvad du står for. Tak til DKK for den smukke gave. Tak til DMK for formandsklokke. Tak til Johan og Kai og forhenværende medlemmer. Tak til andre klubber i FJD fordi I ville deltage og for gaver. Tak til alle medlemmerne der er her til stede. Tak.
Kai Tørnqvist: Tak fordi I ville bruge mig som toastmaster og tak fordi I har været så nemme at have med at gøre.
Svend Arent: Tak til Kai for din medvirken, der skulle lidt overtalelse til, men det er gået rigtig fint.
Nu bliver der en lille pause, så er der kaffe og så skal dansen trædes. Kl. 01.30 er der natmad. Tak for i aften.
Siden opdateret: 26-06-2008 16:15