Flemming Konnerup 80 år den 6. december 2021 |
|
Den korthårede hønsehund har altid haft en stor plads i dit hjerte. Bestyrelsesarbejdet har du taget dig af, du har siddet i bestyrelsen i 12 år, heraf 10 år som kasserer. Et arbejde, der blev udført med akkuratesse. Utallige er de hunde du har dømt, både som markprøvedommer og i særdeleshed som udstillingsdommer. Du var en del af dommerkollegiet, dengang klubben havde 9-10 eksteriørdommere og således kunne udstikke den retning I ønskede for den korthårede hønsehund, rent eksteriørmæssig. Men også brugsdelen havde din interesse. Da du stoppede i bestyrelsen, fortsatte du som formand i fuldbrugsprøveudvalget, og du arbejdede utrætteligt for at gøre andre korthårsfolk interesseret i denne fine prøve. I samarbejde med Dansk Kennel Klub skrev du i 2006 bogen "Den korthårede hønsehund". en dejlig fortællende bog om dressur og jagt med korthåren. Du blev tildelt guldhunden i år 2000, og i 2018 blev du udnævnt til æresmedlem af Korthaarklubben, den største udmærkelse klubben kan tildele et medlem. Korthaarklubbens medlemmer og bestyrelse vil gerne sige dig tak, for det store arbejde og engagement du har lagt i klubben, og ønske dig tillykke med fødselsdagen og håbe at du stadig må have lyst og energi til at følge med i klubbens aktiviteter fremover. På Korthaarklubbens vegne |
Siden opdateret: 05-12-2021 23:16