Den 30. december 2020 fylder Gorm Bülow Henriksen 60 år
|
|
En gæv vestjyde Gorm Bülow Henriksen fylder 60 år den 30. december. Gorm er hundemand med et stort hjerte for den korthårede hønsehund og de anvendes såvel på jagt som på prøver. Gorm var i en lang årrække en af de bærende kræfter i Aktivgruppen Midt- og Vestjylland, hvor en af aktiviteterne var den Midt- og Vestjyske fuldbrugsprøve. Gorm har gennem årene opnået flotte resultater med sine hunde, her skal blot nævnes en af dem Skovbobyens Silas (Futte), der var DKBRCH og DKJCH. For Gorm er det vigtigt at hans hunde er all round med prioritering til efterskudsarbejdet. Gorm er vellidt som dommer, der altid ser det positive i hundenes præstationer og bedømmer dem jagtligt. Dette sammenholdt med Gorms altid gode humør gør, at der er en positiv stemning uanset hvilken vej det går på prøven. På bestyrelsens vegne vil vi ønske Gorm tillykke med fødselsdagen og vi håber han vil blive fejret behørigt under disse Corona forhold.
På
bestyrelsens vegne |
Siden opdateret: 29-12-2020 18:42