Søndag d. 31-10-2010 fylder Henrik 50 år.
Henrik har igennem det meste af sit jagt - og hundesportsliv haft
tilknytning til Aktivgruppen Vendsyssel.
Også i perioder har han deltaget i bestyrelsesarbejde her.
Henrik er i aktivgruppen kendt for at være et behageligt og hjælpsomt
menneske, der
aldrig er bange for at bidrage med en hjælpende hånd; både til afvikling af
prøver og når der skal trænes.
Som hundeejer har Henrik tidligere ført flere hunde på prøver. Bl.a. kan
nævnes Nordboens Ziko, som han førte i vinderklasse, og senest Nordboens
Svenne, med hvem han i 2007 vandt pokal på mesterskabsprøven i den udvidede
apporteringsprøve. Som den dygtig hundesportsmand du er, kunne vi jo håbe,
at bedre tid fremover ville medvirke til at du igen kom i gang med at dyrke
hundesporten.
Ud over at deltage på prøver har Henrik altid en hund, der er god til jagt.
I vores lille jagtkonsortie er Henrik en positiv og gæv person, som vi
sætter pris på at være sammen med. Som jagtkammerat er Henrik et rart og
behageligt menneske. Altid trofast og punktlig med de aftaler han indgår.
På vegne af et udvalg i Aktivgruppen Vendsyssel, og vores private
jagtkonsortie, vil jeg
gerne ønske Henrik et stort tillykke med fødselsdagen, og ønske held og
lykke fremover.
Jens Erik Dissing. |
|