Den 3. september 2019 fylder Kim Staal 50 år
|
En stille Lollik runder de 50 år. Den 3. september fylder Kim Peter Staal 50 år. Kim har et stort engagement i den korthårede hønsehund. For Kim er jagten med den stående hund essentiel, det gælder såvel arbejdet i marken som efterskudsarbejdet - Kim vægter begge dele meget højt. Ved efterskudsarbejdet er det ikke alene apporteringen men også schweissarbejdet, som har Kim’s interesse og her har han opnået flotte resultater. Arbejdet med korthårede hønsehund fylder meget i Kim’s fritid, alligevel har han i løbet af årene uddannet sig til schweissdommer og markprøvedommer. Kim er endvidere medlem af DKK’s schweissudvalg, hvilket klubben er meget tilfreds med da du repræsenterer vores race på fornemmeste vis. Kim er meget alsidig med sine hunde, det kommer til udtryk i hans valg af prøver. Kim er en af de få i klubben der dyrker prøver syd for grænsen og samtidig deltager i de danske prøver. For Kim er det ikke et enten eller, det er et både og, som Kim klarer med gode resultater til følge. Kim, du ønskes god vind fremover og hjertelig tillykke med fødselsdagen.
På bestyrelsens vegne
|
Siden opdateret: 02-09-2019 22:11