En dame fylder 60 år.
Siger man smeden fra Katterød (Knud Hansen) siger man også pr. automatik Hanne. Og netop Hanne fylder den 17. april 2006 60 år. Hanne og Knud har været og er et fast billede når der er samlinger i Korthaarklubben. De har altid haft et teamwork. Var Knud med i noget stod Hanne 100% bag ham. Således også i Knuds tid i Korthaarklubbens bestyrelse. Hanne har lavet et stort arbejde med pokaler. Hanne var også med da Knud m.fl. startede Assens prøven. Og var Knud inviteret til at dømme på Giveprøven var Hanne altid villig til at hjælpe ved bordet om morgenen, hvor der skulle afleveres stambøger. Man går aldrig forgæves til Hanne og beder om hjælp. Tak for det. Aktivgruppen og redaktøren ønsker dig hjertelig tillykke med den runde fødselsdag og alt godt fremover.
Siden opdateret: 10-04-2006 23:32